Top 5 regelsæt

          Til alle bådejere i Sakskøbing Bådelaug og Sejlklub.

 

Ved bådoptagning 2021 var der mange, som ikke var godt nok forberedt, og derved opstod der megen spildtid. Unødvendig spildtid gør, at kranfirmaet ser sig nødsaget til at hæve prisen. 

Så for ikke at stå i samme situation ved bådisætning samt optagning 2022, har vi udfærdiget et Top fem regelsæt.

Som en ekstra hjælp: tag et par fotos af båden, når den står på land, og brug Top fem, så hjælper du dig selv, men ikke mindst også dine sejlervenner.

Husk også navn og bådnavn på stativet.

 

Optagning

  1. Der er tydelige løftemærkninger på båden.
  2. Bådstativ er mærket med stævn og agter.
  3. Klodser er klar.
  4. Støtteben er drejet ned og spindler er smurt.
  5. Man har det rette værktøj klar til justering af stativ.

 

Selv om stativet passede ved isætning, er det ikke ensbetydende med, at det gør det ved optagning i efteråret. 

Stativet er helt sikkert ikke placeret 100% samme sted, og derfor er stativets indstilling ikke ens fra år til år. 

 

Isætning

  1. Stativ mærkes op: stævn, agter, kølplacering.
  2. Kontroller at startstrøm virker (start motor).
  3. Åben kølevandsbundventil.
  4. Klargør fortøjninger.
  5. Nyd en ny sejlersæson. 

                                                           

   

                                       Bestyrelsen for

                         Sakskøbing Bådelaug og Sejlklub.